Bylauget / Høstfestens historie

Høstfestens historie

Høstfestens historie fortalt af Hans Hansen til høstfestens 70 års jubilæum 2019.
 
Høstfesten 2019 blev afholdt hos Mette og Casper på Næstelsøgaard og markerede samtidig, at det er 70 år siden Næstelsø Bylaug blev dannet, men allerede i 1920 blev der holdt byfest i Næstelsø.
En kreds af beboere i Næstelsø syntes, at man skulle fejre Sønderjyllands genforening med det øvrige Danmark, som efter afstemning skete 15/6 1920, og blev markeret da Christian den 10. på sin hvide hest red over grænsen.
Den daværende ejer af Næstelsøgaard – Carl Hemmingsen – forærede byen det trekantede areal, således at stenen til minde om genforeningen kunne få en central placering i byen. Afsløringen og festlighederne i den forbindelse blev aftalt til 9/7, men blev udsat til 12/7, da det viste sig, at der var dyrskue i Næstved 9/7. Festlighederne startede naturligvis i Trekanten, hvor der var opstillet borde og bænke. Folk medbragte selv kage, og kaffen der blev lavet hos Hans Peter Hemmingsen, - der boede i det nuværende Holmevej 25 -, blev serveret ved Genforeningsstenen.
Mange kom igen om aftenen og drøftede dagens begivenheder over en kop kaffe eller en øl eller sodavand.
Næste år blev byfesten gentaget, men denne gang foregik det i Næstelsøgaardens have, hvor Carl Hemmingsen havde stillet haven og den store stue til rådighed. Festen startede med kaffe og sang i haven, og bagefter spillede købmand Jens Carlsen op til dans på sin violin i den store stue, og så blev der danset gammeldaws indtil midnat. Mange af de ældre sad i haven, og hyggede sig i petroleumslygternes blafrende lys med øl eller kaffeknægte.
Byfesten blev holdt på Næstelsøgaard de næste 4 år, men så døde ejeren – Carl Hemmingsen – gården blev solgt, og den nye ejer var ikke interesseret i at lægge hus til festlighederne.
Præsten i Næstelsø – Pastor Glenthøj – tilbød at stille præstegårdhaven til rådighed, men uvist af hvilken grund blev der efter et par år ikke afholdt flere byfester.
I 1949 syntes initiativrige beboere, at det ville være en god ide at oprette et Næstelsø Bylaug. Derfor blev samtlige husstande i området, der hører under Næstelsø besøgt, og ca. 150 deltog i det første arrangement, som var en høstfest, der blev afholdt på Højgaard 10. september 1949. Festen og dermed generalforsamlingen blev afholdt i en salon lejet af et firma i Lundby, og som første oldermand i det nu etablerede bylaug blev Jens Chr. Jensen, Næstelsøgaard valgt. Det blev samtidig besluttet, at i fremtiden skulle årets høstfest afholdes den lørdag der lå nærmest midten af september.
De efterfølgende år blev høstfesterne afholdt efter nogenlunde denne recept: Alle husstande blev besøgt for tilmelding. Salonen blev stillet op om fredagen. Lørdag blev der samlet blomster sammen og salonen blev pyntet. Generalforsamling.
Kaffebord – medbragt kaffe og kage m. v. Høsttale afholdt af præsten.
Købmand Augustesen stod for salg af øl, sodavand m.v. Henry – handelsmand fra Lundby – spillede harmonika til festen. Amerikansk lotteri – som sikrede økonomien.
Bylaugets damer serverede røde pølser ved midnatstid. Så blev der danset og festet til den lyse morgen. For nogen var det malkekøerne der bestemte, hvornår festen sluttede, idet køerne skulle malkes så mælken var klar, når mælkekusken kom ved 7-tiden. Ofte var der lidt underholdning i form af en lejlighedssang eller en lille revy, der i en munter form berettede om det seneste års lokale begivenheder.
For at styrke økonomien blev der i en årrække solgt en trillebør på auktion, køberen havde så brugsret og vedligeholdelsespligt over trillebøren i et år, hvorefter den skulle afleveres, så den kunne komme på auktion igen. Deltagerantallet steg til ca. 200, og derfor måtte tømrermester Erik Nielsen - nuværende Holmevej 4 -fremstille et par sektioner, som kunne kobles på den lejede salon. De fem gårde i byen lagde på skift gårdplads til festen.
Efter nogle år blev kaffebordet afløst af smørrebrød, til glæde for dem der gerne ville i gang med øl og brændevin lidt før end medens starten var kaffebord.
Høstfesten havde dengang en anden nærværende betydning end i dag. I 1949 var der i Næstelsøområdet 28 selvstændige landbrug, som i høj grad levede af udkommet fra landbruget. På mange af gårdene var desuden ansat karle og stuepiger, ligesom der på flere gårde var ansat fodermester med egen familie, og alle deltog i høstfesten.
I 1951 forærede Alis Jensen, senere Kuhre – datter af oldermanden – byen et andehus til ”Østersøen”, og da der også blev lavet en lille ø i ”Vesterhavet” og indkøbt ænder, var præmierne til det amerikanske lotteri sikret, og antallet af præmier afhang af antallet af ællinger. Nogen syntes det var skønt at vinde en levende vildand, andre var knap så begejstrede.
I 1954 forærede Poul Hansen, Ellekildegaard, bylauget stenen med inskription ved ”Vesterhavet”, og i 1955 blev flagstangen rejst og indviet 5. maj.
Interessen for høstfest dalede efterhånden som bl. a. mekaniseringen bevirkede, at der var færre ansatte i landbruget, og i stedet for at leje salon flyttede høstfesten til laden på Skovbo og senere til Næstelsø Skole, ligesom der blev etableret et samarbejde med Brandelev Bylaug.
I nogle år var der ingen høstfest, men nu er vi tilbage, hvor det hele startede i 1920 nemlig på Næstelsøgaard.
Det er bylaugets håb, at høstfesten igen kan blive en tilbagevendende begivenhed, med stigende tilslutning fra alle i området.
Lad mig for god ordens skyld nævne, at området omfatter Præstø landevej, Næstelsø Præstemark, Bøttekildevej, Holmevej, Vindsmindevej, Skovbovej, Knohammervej og Næstelsø Kirkestræde.